Moelgaard.info

Onsdag den 2. marts kl 22:13 blev vi en familie på 4.

Målt og vejet

Junior vejede 4174 g og målte 53 cm.

Junior Mølgaard

Louise kan nu kalde sig storesøster. Hun er rigitg sød til at tage sig af ham selvom han er lidt kedelig når han bare sover hele tiden.

Den stolte storesøster

I meget lang tid har jeg ikke bagt brød selv. Men nu skal det være slut med kvicklybagerens hjemmebagte rugbrød til 23 kr. Ikke at det ikke smager godt – det smager udmærket, men mit eget smager 23 gange bedre. Jeg kender en skøn opskrift på lækkert, lækkert speltbrød, som er let at lave.

Dejen blev blandet i går aftes, og med kun 2g gær har den hævet sig til dobbelt størrelse på mit køkkenbord i løbet af natten. Nu har brødene været en tur i ovnen, mit køkken dufter dejligt af nybagt brød, og det bedste: det er snart frokosttid – i dag står den på helt frisk hjemmebag, mmmmm…

Og da jeg nu havde gang i ovnen, kunne jeg ligeså godt baske en bolledej sammen, så i eftermiddag kan jeg byde familien velkommen hjem til friskbagte teboller. Det er jo ikke så svært!

Længe har moelgaard.info været en side af os. Utallige forsøg har vi gjort for at opdatere og skrive lidt om vores liv og levned. Men vi har erkendt; ting tager tid, og dette projekt er gang på gang blevet syltet. Sådan stille og roligt gået i sig selv.

Men NU! – Med familiemedlem nr. 4 på vej, redebyggeriet godt igang, store ambitioner for haven det kommende år og en intention om at leve mere ud fra princinpper om genbrug og selvforsyning – må nogen gøre noget.

Sidste sæson blev køkkenhave dømt køkkenhave og blomsterne i bedene fik mere eller mindre lov at florere på må og få.. Det skal IKKE ske i år! Dette forår skal der luges, vandes og snakkes med de små spirer, vores lune kælderrum skal blive en sand plantebørnehave og vi glæder os til sommertid med krydderurter, jordbær, rabarber, blomster og gulerødder. Ved næste efterårs begyndelse skal vores elskede viktualierum bugne af havens høst, fordi det er jo klart: Mødre på barsel har masser af tid til overs, ikke?

Ud fra vores livsfilosofi om økologi, genbrug og en vis egenforsyning af råvarer, der dog begrænser sig til de, som vokser i en køkken-/urtehave, vil vi her præsentere en side af vores hverdag: Vores tips og idéer, de bedste opskrifter, samt hvordan vi prøver at undgå overforbrug og alligevel lever af de mest udsøgte råvarer til billige penge.

Gå på opdagelse i vores liv, kommentér på livet løs – nyt syn på tingene er mere end velkommen.

Et par smålune dage med godt vejr har gjort underværker i haven! Louise har endelig fået bygget sit legehus op og har inviet det med saftevand og frugt serveret inde i husets kølende skygge.

Jeg har store planer om at gøre det til et rigtig hygge-legested med gardiner, hynder til stolene, dug på bordet, hylder, billeder på væggene og måske også et legekøkken. Men Rom blev jo ikke bygget på een dag, så indtil nu må et plastikborg, 4 børnestole og en gammel ølkasse altså være inventaret i prinsessens nye hule.

En tur i Legoland er det også blevet til her i pinsen. Louise har boltret sig med fætter Andreas og Alexander, moster Esther, mormor, far og mor i de mange forlystelser. Duplo-land, Legoland-toget, Mineekspressen og minibådene er bare et par af de ting, hun nu er helt vild med.

Pinsemandag: Tid til at sove – for Louises vedkommende – Emil og jeg har brugt tiden ude i køkkenhaven. Nu har vi plantet højbede, urtebed, og køkkenhave, samt jævnet ud og sået en bred stribe græs, der skal holde ukrudtet bag køkkenhaven på afstand.

Nu må det godt blive sommer, varmt og solskin.

– har jeg netop søgt mit drømmejob, og jeg har besluttet mig for, at jeg skal have jobbet 🙂 Kommunikationsmedarbejder og projektleder på Sangskolen i Herning. Opsummeret handler det faktisk om én ting; at fremme sangens vilkår i Danmark. Og det er faktisk lige det, jeg allerhelst vil.

Sangen er det vigtigste i mit liv. Spontant, når jeg synger i badet, for Louise, når jeg kører i bil og alle mulige andre steder. I kor hver onsdag og hver anden torsdag. Sang er da noget af det fedeste, der findes. Jeg kan nemlig ikke undgå at blive i godt humør, når jeg synger, og jeg kan udtrykke et hav af forskellige følelser gennem sang.

“Mit” kor, Århus Studiekor, synger foråret ind i Ovsted Kirke.

Summa summarum: På en helt almindelig fredag har jeg netop søgt det, jeg synes, der er mit livs job. Det passer perfekt med min uddannelse, min største interesse og mine erhvervsmæssige erfaringer, så jeg er i hvert tilfælde på til at give den hele armen, hvis jeg ellers bliver tilbudt jobbet.

Ja, nu er sneen mindsanten væk, bøgen er sprunget ud, og i dag har tempeperaturen sneget sig op over 20 grader. På Kløvermarksvej er alt stille – lige til klokken har passeret en 16 – 17 stykker. Så skynder vi os alle sammen at spise vores aftensmad og ile ned i forsamlingshuset. Det er store-kamp-dag i dag!

Vores lille skole skal måske lukkes, er der nogen, der siger. Men vil vi altså ikke høre tale om! Vores barn (forhåbentlig senere børn) skal også have muligheden for at begynde i det danske skolesystem på en skole med nærvær og overskud til det enkelte barns indlæring. Derfor skal vi til stormøde og deltage aktivt i debatten.

Lidt sker der da i Hylke 🙂

Altså det vil sige; sne havde vi i forvejen, men nu også over det hele i ca. 15 cm’s dybde. Meeen, intet er for meget for den lille sorte Fiat Punto. Men andre sætter snekæder på, kører fast og laver andet mærkeligt, pløjer den lige igennem snemasserne – også dem på bakken op af Kløvermarksvej. I dag kom vi dog først op i 3. hug – men helt uden hjælp. Man skal bare tage tilløb og så ellers tale rigtig pænt til den lille bambino, så kan den klare alt.

Men en snemand ku’ det i hvert tilfælde blive til. Sneen er helt perfekt til at bygge snemænd og andre sneting af lige nu. Vores snemand blev hurtigt stor og tyk og rigtig fin med en kost i den ene hånd, sådan som snemænd nu har det.

Bogudsalget er også over os. Og det er skøøønt! Ny roman, sangbøger med Alberte, en havedagbog – glæder mig i øvrigt til havesæsonnen begynder igen – og en hel del bøger om genbrug af gamle tekstiler til nyt flot tøj og bolighygge. Mmmmm, det er hygge – lige i den mølgårdske ånd..

Bruuns Galleri, Århus. Vesthimmerlands Musikhus – ALFA, Aars. Here I come!

Gaven til Karen Quist, hovedpersonen for dagens reception i Aars, blev hurtigt indkøbt i Bahne, Bruuns Galleri. 1 stk grøn Hoptimist til at placere på skrivebordet i hendes nye musikhus-kontor. Betrådt hver en afkrog i Bruuns Galleri, købt varer på udsalg og spist ufattelig klam kina-mad. Hygge, hygge, og snak i stor stil.

Næstefter venter godt 1 times køretur mod nord, et festligt arrangement med x antal helt ubekendte mennesker. Hvordan mon formen og omgangstonen. Lidt i 15.00 parkerer jeg bilen på en dertil indrettet p-plads ude foran musikhuset (som jeg i øvrigt fandt uden at køre forkert!!!), og en pludselig nervøs / urolig følelse indtager kroppen. Hvad i al verden stiller man op ved en reception, hvor den eneste man kender, er personen, der har inviteret en?

1. Værten står i døren og byder velkommen. Jeg siger pænt: “heeej og tak for invitationen”, hvorefter jeg roligt siver ind sammen med de øvrige ankomne gæster.

2. Jeg placerer gaven på gavebordet og hænger straks min frakke på en bøjle i garderoben. Dernæst vandrer jeg mod drinksbordet, åbner en danskvand og tænker: “gad vide, om man bare drikker af flasken? – NEJ! Man tager et glas – hælder flaskens indhold i det og går videre”.

Go with the flow!

3. Jeg kigger mig lidt omkring i det ca. 1½ år gamle musikhus tegnet af arkitekten Per Kirkeby og bl.a. sponsoreret af en del lokale banker og virksomheder. Falder i snak med et medlem af ALFA’s støttegruppe, der står bag en hel del af husets tilbliven, arrangementer og daglige drift. Hun er rigtig flink, let at tale med og fortæller mig en spændende historie om lokalbefolkningens kamp for at få deres helt eget musikhus i Aars.

4. Vi går til fadet! – Dvs. på opfordring af bestyrelsesformanden siver alle roligt hen til buffetten og anretter en anstændig portion brød, ost, pølse og frugt på sin tallerken, hvorefter man taler videre. Jeg taler igen lidt med støttegruppedamen, som sætter sig ved siden af mig i sofaen. Der er et par taler, og jeg er efterhånden velforsynet. Stiller tallerken og glas fra mig, og kigger mig lidt mere omkring. Der er også 1. sal…

5. Ovenpå: Kontor, mødelokale, indgang til koncertsalens balkon, personalekøkken og et audiolab, som gymnasiets musiklinje bruger i undervisningen. Her står der allerede en herre og en dame og snakker om udstyret. Han spørger mig om jeg er kendt her, fordi – formoder jeg – han vil have mig til at forklare dem nærmere om audiolabbet og musikhuset. Det kan jeg ikke uniddelbart klare, da jeg aldrig før har været i ALFA. Jeg spørger i stedet om de er familie til Karen. Manden er hendes svigerfar – en ret fint udseende ældre mand fra Århus’ bedre kvarter, som bestemt ikke er tom for ord.

I noget tid konverserer vi om løst og fast; bl.a. om et tysk fjernsynsprogram og begrebet lykke. Og efter noget tid, siger manden: “Ja, nu vil jeg ikke opholde dig mere med al mit snak. Du er en sød pige”. Det var en fin måde at sige til mig: Nå, men jeg må vidst komme videre”, og det eneste jeg får sagt er: “Det er okay…” HMRF!! Det øjeblik havde jeg gerne gjort om og sagt noget lidt mere smart.

6. Nå, men jeg siver videre og ende nede i foyeren igen – dér, hvor festen er. Klokken er snart ved at være afrejsetid. Jeg finder værtinden, får sagt pænt farvel, finder min frakke og min bil. Nu går det mod syd igen.

At være sig selv i skoven omkring Hylke...

En god dag med en ordentlig een på opleveren. Svigerfaren, Musikhuset og receptionen har gjort stort indtryk på mig. Jeg kan mærke på vej i bilen, at jeg har meget at fortælle Emil, når jeg kommer hjem.

Jeg har lært noget nyt i dag. At konversere betyder: Man samtaler med nogen om et almeninteressant emne som fx lykke. Efter noget tid når man til punktet “vi må videre” og afslutter høfligt samtalen med en smule skjult beskedenhed. Det kaldes vidst nok af nogen: At være et dannet menneske.

Hmmm, dannet eller ej? Jeg kommer vidst bare fra Hylke – dér, hvor luften for det meste er frisk og på visse tiders af året indeholder en ganske særlig aroma. Her siger folk bare hej til hinanden, og snakker helt almindeligt uden at passe på at sige noget forkert. Det er bar dæjli.

Og slet ikke, når det, at jeg ikke kan finde vej, resulterer i en prøvesidning på forsædet af en politibil.

Onsdag den 20. januar. Ringvejen omkring Viborg. Jeg skal finde Vinkelvej nr. 40, har misset en afkørsel, og jeg kan ikke finde vej. En P-plads med et kort. 4 politibetjente er dog også på p-pladsen, og jeg vælger at spørge dem om vej i stedet. Det er vidst hurtigere. “Jamen sæt dig lige ind på forsædet, så viser jeg dig vejen på GPS’en”, siger den ene betjent. Nice nok, så prøvede jeg også at sidde i en politibil.

Jeg fandt vej – frem til Søndermølle Kultur og Naturcenter, vært for MMU’s temadag om EU-programmer og internationalt samarbejde. MMU (midtjydske museers udviklingsråd) er et netværk for dem på museum, og jeg har fået lov at være med for en gangs skyld.

Det var spændende. Meget spændende. Hvordan søger man penge via EU til et europæisk baseret samarbejdsprojekt, hvad er et EU-projekt i det hele taget, og er der overhovedet hjælp at hente i Bruxelles til at søge støttemidler.

Til sidstnævnte spørgsmål fandt jeg ud af, at der findes et kontor: Central Denmark (eller Midtjyllands EU-kontor) i Bruxelles med 4 faste medarbejdere, som bl.a. er til midtjyske institutioners rådighed i forbindelse med ansøgning om støtte til EU-projekter. For at klare sådan en ansøgning selv er åbenbart en større kamel at sluge.

Men hvorfor optræder jeg pludselig ved et møde i MMU? Som fundraiser i Horsens Kommunes Kulturafdeling er det af allerstørste relevans, at jeg ved noget om EU-projekter og puljer. Så derfor.

I dag står arbejdsdagen på noget helt andet: Skolekorskoncert med Heksen Esmaralda på HNT lige til i aften. I morgen holder jeg friiiiiiii. Hyggetur til Århus med Astrid og reception hos Karen Quist på Vesthimmerlands Musikhus – ALFA. Det bli’r så hyg’ligt!